beefeaters bagcover 1968

Max Nutzhorn – et specielt medlem af Beefeaters

Længe siden – der er gået en del tid med at søge efter støtte til projektet, desværre uden held indtil videre. Men bogen tager form og der kommer gode historier ind. Det er dejligt. For nyligt talte jeg med Lotte Frandsen, Frank Villumsen og Morten Kjerumgaard om Max Nutzhorn – en af de mange personer, der har spillet i Beefeaters, men nok med den mest besynderlige karriere i bandet. Det var en rørende historie.

Max kom med på trommer efter Beefeaters havde udgivet den første LP, der bare hed Beefeaters. Indtil da han havde han været roadie og sommetider stået for det psykedeliske lysshow.
Max spillede på trommer indtil Alexis Korner tog Peter Thorup med til England. Det var en kaotisk periode, hvor gruppens centrale medlem på guitar og sang valgte at forlade bandet for en international karriere. Det hele skete meget pludseligt og Beefeaters havde en fyldt kalender med spillejobs. Man hentede Ole Fick fra Burnin Red Ivanhoe ind som nyt medlem og roen sænkede sig. Lige indtil Max meddelte, at han ikke kunne spille nogle planlagte jobs på Bornholm, da han ville tage til Tyskland og høre Peter spille med Alexis. Så blev han fyret og en ny trommeslager blev hyret.
Desværre blev Ole Fick alvorligt syg kort efter og bandet stod igen uden sanger. Da blev Max taget tilbage og blev sanger, fordi han havde en helt fantastisk bluesstemme, der kunne matche Peter Thorup.
Dermed havde både været roadie, lysmand, trommeslager og sanger i Beefeaters.

Max fortsatte sin musikalske karriere efter Beefeaters. Han var bl.a. med i Ken Gudmans Bluesband (KGB) og i Fly United. Det er lidt usikkerhed o alle projekterne han var med i i løbet af 1970’erne, så hvis du kan huske noget eller har viden om Max og hans karriere – så skriv endelig som kommentar her på siden eller direkte til mig.

Max indspillede også soloprojekter og i 1994 udgav han CD’en med titlen MAX, som man kan høre et nummer af her:

Max havde en særlig musikalitet og en særlig personlighed. En personlighed der desværre ikke altid fandt tilværelsen let. Max døde alt for tidligt i 2007

17 thoughts on “Max Nutzhorn – et specielt medlem af Beefeaters”

  1. Max … hvad var det nu han hed, inden han tog navneforandring til Nuzki .. Mortensen .. nej .. nåh – men, jeg husker ham helt tilbage fra jeg var barn, og voksede op på Baunestien 1, Nærum. Han boede ca. 150m derfra oppe ved Grisestien, hvor hans forældre havde hestestalde. Men vi kendte ikke hinanden dengang, da jeg gik på Rundforbiskolen, og han har formentlig gået på Nærum- eller Nærum Vænge skole.
    Han hang fast med Peter Thorup som ærtehalm. Min bror, Niels Reesen (d. 2001), spillede i Blackpooles, og der igennem lærte jeg ham at kende. Han var roadie dér as well – lige som mig (lillesøster), men han blev altid introduceret som gæstesanger til at par numre, når de var ude at spille.
    Husker engang de skulle spille til et skolebal på Rundforbiskolen, og Max kommer hen til mig for at åbne ballet på danskegulvet tihi … det var bare det 🙂
    Hilsen fra Barbara

    1. Nåh ja – Nutzki blev til Nutzhorn … og så kørte han i en bordeaux Mini Morris – en skam min bror er død, han ville kunne huske meget mere …

      1. Tusind tak, Barbara, for dine kommentarer.
        Det er nogle gode ting du fortæller om at han var gæstesanger når de var ude at spille og at han og Peter hang meget sammen allerede dengang. Det var åbenbart ikke første gang i Beefeaters, han havde skiftende roller i et band. Faktisk overtog han mikrofonen i Blackpools efter Peter gik over i Beefeaters – så det var heller ikke første gang han overtog Perters plads 😉

        1. Nej, faktisk blev jeg selv inviteret til at spille med Blackpooles efter bruddet… af min bror, Niels Reesen. Jeg skulle spille hammond orgel hahaha som åbenbart var til rådighed…. suk kunne ellers have været ret fedt! Min bror inviterede mig også mange år efter til at overtage Stunie’s job som trommeslager i Blackbeef. (Sammentrækning af Beefeaters og Blackpooles). Det blev heller ikke til noget. Det var bl.a. med Keith Volkertsen. Men vi har da jammet sammen en del gange, Keith 🙂 Du er en streng leder, så man får ondt i fingrene af at spille blues… efter så mange år haha.

  2. Hej Barbara. Dejligt at høre fra dig. Havde jeg bare kendt dig dengang! Max hed faktisk Nielsen, og færdedes meget sammen med Peter. Men Max og jeg boede sammen en overgang hos Kirsten på Svalemosevej i Holte, jeg boede i kælderen og Max boede halvejs nede i et sideværelse. Maxés opvækst med heste resulterede i at han blev beridder, hvilket han også brugte, da han ikke spillede så meget mere. Hvis du går på beefeaters.dk kan du se uddrag af vor næstsidste optræden sammen fra Midtfynsfestivalen 2004 eller på beefeatersreunion.dk
    Hilsen Keith

    1. Kieth for filan da… får først set din besked her 1½ år efter du har skrevet! 🙁 Savner dig… og ja – det kunne være blevet os to… drømmer 😉
      Mine øjne spærrede godt nok op, da jeg læste historien om bashøjttaleren! Jeg var jo vildt begejstret for Søren “Sirup”.. som Niels kaldte ham. Det blev jeg til en Kinks koncert i Tivolis koncertsal, hvor Beefeaters varmede op, og tæppet gik fra fra midten – og der stod en fyr med laaangt sort krøllet hår – i postkasserøde filt sømandsbukser med tilhørende vest – og hvid skjorte. Jeg fór ind til Nyhavn 13 dagen efter, og købte det samme tøj. Og også senere de ternede bukser, som Niels så lånte, når han var ude at optræde med Blackpooles haha. Men når jeg så dig, bankede mit hjerte 🙂 <3
      – og ja… husker nu at det var "Nielsen" Max hed til efternavn. Dejlig dreng som man også savner…. 🙁
      Hilsen og knus fra Barbara… håber vi kan ses en dag!

    2. Kom Kirsten sammen med Max? Der er noget der dæmrer..
      Nogle gange ville jeg ønske man kunne skrue tiden tilbage. Selv om jeg var meget ung dengang, husker jeg nogle fede fester hos Peter og Paul i kælderen og hjemme hos os i Nærum. Det bedste var nu når jeg fik lov af Niels til at tage med dem ud at spille. MEN så skulle jeg også slæbe trommer fra Futtens bil til scenen. Ak ja – dengang vidste jeg alt om hvordan man skulle stille et trommesæt op (Ludvig). Da jeg fik mit eget Slingerland ville jeg helst have hjælp. Har i øvrigt talt med John Hansen et par gange i telefon. Jeg har en stående invitation til at komme ud til ham og høre nogle båndoptagelser. Det må jeg se at få gjort!
      Kærlig hilsen fra Barbara

  3. Hej igen Barbara. Det hed selvfølgelig Vejlemosevej ca. nr. 20 et træhus på højre side. Det var forøvrigt medens vi boede der, at vi opdagede at Max kunne spille trommer. Han fik jo sin helt egen stil, som om at han spillede bongoer på trummesættet.
    Barbara viste du, at højttaleren som du købte af mig for 30 år siden, havde tilhørt Søren Seirup? En 18 tommer Gudmann.
    Det var den ene udaf 2 stk. ens 18 tommere, som sad i de kabinetter, som jeg overtog da Søren rejste til Indien i 1965 om vinteren.
    Hilsen Keith.

    1. Får altid skrevet “Keith” forkert… højttaleren og forstærkeren du byggede + min gamle Vox bas står ude i en kælder i Valby. Der arbejdes kraftigt på at få det til at blive et spillerum i øjeblikket. Selv er jeg flyttet fra Nørrebro til Vanløse i en udmærket lejlighed, men hvor man ikke må spille højt :'( Ringer til dig en af dagene…. 🙂

  4. Hej. Jeg lærte Max at kende i 1976, da han blev ansat som underviser på min rideklub i Tåstrup. Vi fandt hurtigt sammen og boede sammen i 7 år. Først i et saneringsmodent baghus i Oehlenschlægersgade på vesterbro, senere i Ballerup. Der blev spillet musik og komponeret hver dag i alle årene. Efter vi flyttede fra hinanden, forblev Max min bedste ven og soulmate helt frem til sin alt for tidlige død. Forøvrigt, da Keld Heick forlod The Donkeys, trådte Max ind som guitarist og sanger sammen med “æslerne”, et job han havde i 1- 2 år omkring slut’70 start’80.
    Hilsen Jane

    1. Hej

      Jeg kendte også Max fra ride verden. Det var i midt 80´erne.
      Han kom og underviste os som havde privat heste stående på Hedehusgården. Jeg husker ham, som den lille “lort” (det er jeg selv) at hvis det ikke lykkes mig at få min hest til det jeg ville og Max sagde jeg skulle, så satte han sig bare op på “krikken” også vupti gjorde hesten selvfølgelig det den skulle 🙂
      Max var en glad, dygtig og munter fyr. Bestemt kunne han også være. Han lærte mig meget. Han var forstående men han kunne også presse mig og min hest for at komme videre.
      Jeg husker at han fortalte at han også var med i et band KGB. Det kom sgu helt bag på mig …. en beridder der også spillede i band. Han gav mig faktisk en LP med KGB – desværre har jeg mistet den, min mor beholdte den i hendes pladesamling og efter hendes død, og jeg ikke kommer i mine forældre hjem mere – er den nok væk. Husker pladen og jeg kunne rigtig godt lide deres musik. Vidste faktisk ikke at han var død – før for et par måneder siden, da jeg prøvede at finde noget på nettet om KGB da jeg kom til at tænkte på ham da jeg så gamle heste billeder igennem. R.I.P. Max Hilsen Tine

  5. Har lige mødt min barndoms veninde og blev helt nostalgisk , gik på Google for at “finde” noget om Max som var en stor del af min ungdom også. Ser at han er gået bort alt for tidligt, det gør mig oprigtigt ondt.
    Jeg kendte ligeledes Max fra heste verdenen. Max var nok min første store kærlighed husker det som værende midt 70’erne. Mine forældre huede det ikke da han var 15 år ældre end mig. Max boede i Kbh sammen med sin herlige hund Molly. Underviste på gammeltoft ryttergård i Karlslunde. Max havde en puck maxi med en kasse bagpå til Molly. Jeg fik en LP af ham hvor han var forsanger i gruppen Fly United.
    RIP kære Max
    De bedste hilsner Karin

  6. Hej.
    Utroligt sjovt at se nogle af de kommentarer her på siden.
    Jeg er Max´s søn, selvom jeg ikke vidste meget om ham, er det sjovt med nogle anekdoter.
    Bliv endelig ved med dem 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *